Som flere allerede har antydet, så mener jeg også, at man skylder medlemmerne at give i hvert fald et minimum af information om et så voldsomt mandefald.
Det ville i den grad klæde bestyrelsen.
På den anden side, så kommer det nok ikke som den helt store overraskelse at der ville ske noget, især ikke når man som jeg, selv har siddet i bestyrelsen, og derfor nogenlunde kender rutinerne omkring et stævne f. eks.
Men helt i orden, kan man ikke få tingene til at gå op eller enes om driften af klubben, eller er man bare rendt sur i det, mistet interessen eller lignende, så skal man også være mand nok til at sige stop – alt andet gavner ingen.
Jeg selv har fået interessen og muligheden for at fiske tilbage efter et par noget sølle år, men jeg må indrømme, at jeg var ked af at se hvordan det stod til ude ved stævnerne.
Jeg synes der har manglet begejstring, synergi, og arbejdsiver når vi er rendt sammen i havnene, og det er synd, for det er altafgørende for både humør og klubånd.
Desværre er resultatet deraf nok det vi ser i ”Udmelding fra JSK’ s bestyrelse”.
Heldigvis har jeg til gengæld noteret mig, at der er kommet ganske mange nye hoveder i forsamlingen.
Som følge af situationen vælger jeg derfor også at stille mig til rådighed for en ny bestyrelse.
De fleste kender mig og ved hvad jeg står for.
Til nye medlemmer kan jeg oplyse, at jeg i mange år var redaktør på vores hedengangne, men i al beskedenhed, fantastiske klubblad. Jeg har været med i klubben siden omkring årtusindeskiftet, blev valgt ind i bestyrelsen i 2003, og siden gik det slag i slag.
Vi, min bedre halvdel og jeg, startede med kystfiskeri, men kunne ikke nå ud til fiskene, derfor måtte der en båd til. Og så gik det stærkt. 3 forskellige både på under et år inden vi fandt noget der kunne bruges. Den holdte så kun en sæson eller to, hvorefter vi anskaffede os den vi har nu – og som vi beholder.
Mange timer er lagt i båden, og sikkert flere kommer. Mange artikler er skrevet omkring arbejdet og isenkrammet i båden, og rigtig mange timer er brugt på bestyrelsesmøder og derefter på havnene og på vandet. Især omkring Bornholm, som har været vores favoritvand. I mange år var jeg også arrangør af denne tur, indtil Whiskas overtog på værdig vis.
Min fortid kan vi imidlertid snakke om på et senere tidspunkt, når vi i næste sæson mødes ved slæbestederne.
Jeg har et par idéer og nogle tanker jeg gerne vil prøve af, hvis stemmerne falder på mig, bl. a. et arrangement udelukkende for nye udi småbådsfiskeriet.
På webfronten er der også mulighed for forandringer, og nye, eller tilbagevendende arrangementer har jeg også i tankerne.
Fælles for mit virke er, at en bestyrelse skal være i øjenhøjde med sine medlemmer, være der for medlemmerne, der skal være fokus på det sociale, det gode humør, og ikke mindst den gode klubånd, og så er ingen ide for tosset til at blive prøvet af – sådan startede turen til Møn faktisk i sin tid.
Jeg håber I kan bruge ovenstående, ellers er I velkomne til at stille spørgsmål.
Og så et stort tillykke til Sille