Forside
·
Forum
·
Arrangementer 2024
·
Bliv medlem
·
Forsikring
·
Storfanger
·
Galleri
·
Om JSK
·
Links
·
Bladet


Log på
Medlems nummer /
brugernavn:
Adgangskode:
Glemt password?
Handels- og medlemsbetingelser

Kingfisher er da en isfugl og ikke en ørn

22/04/20

Kingfisher

er da en isfugl
og ikke en ørn!
 
 
Ja, jeg ved det godt! Det har jeg selvfølgelig måttet høre mange gange. Men når
Kingfisher i min verden nu alligevel er en ørn, så har det sin helt bestemte historie.
Og den historie får du her:
I mine drengeår brugte jeg megen tid til at gå med fiskestangen i mosen og langs med
åen. Det gav mig en stor tilfredsstillelse at prøve at overliste en gedde eller en anden
fisk. Og når jeg gik der, følte jeg mig i stor harmoni med naturen omkring mig.
Så fulgte de voksne år, hvor fiskestangen blev lagt på hylden og karrieren tog fart.
Opstart af egen maskinforretning, familieliv og en del foreningsarbejde tog al min tid.
Jeg endte med at ”brænde mit lys i begge ender” og var ved at gå ned med en regulær
depression. Min læge bevilgede mig 3 måneders sygeorlov, hvor jeg tog til Canada
for at fiske og gå på jagt.
Jeg endte med at blive sat af i en
jagthytte langt ude i nowhere i højlandet
ved foden af Rocky Mountains, hvor jeg
skulle tilbringe de næste uger alene kun
bevæbnet med en riffel og en fiskestang.
Der var 150 km til nærmeste
købmandsbutik. Jeg havde hverken bil
eller mobiltelefon. Jeg ville blive hentet
igen om 3 uger. Indtil da var der masser
af god tid til at fiske og gå på jagt og se
om, sjælen kunne finde David igen.
Hytten lå i et pragtfuldt uberørt naturområde lige ned til en lille elv med det dejligste
klare smeltevand fra tinderne langt borte. I elven pilede fjeldørrederne frem og
tilbage lige for næsen af mig. David fik hurtigt fat i fiskestangen, og nu gik han som i
drengeårene langs elven og fiskede. Det var balsam for sjælen.
Men jeg var ikke alene om at fiske. Den nordamerikanske isfugl, Kingfisher fløj
frem og tilbage langs elven og tog også flittigt del i fiskefangsterne. Mine læsere
vil sikkert forstå mig, når jeg fortæller, at jeg selvfølgelig blev meget fascineret
af at se fuglen behændigt fange den ene lille fjeldørred efter den anden.
Det skete ikke så sjældent, når jeg havde
været heldig at skyde en rype eller fange
en fjeldørred, og jeg sad ved bålet og nød
min fangst, - ja, så kom isfuglen ofte
flyvende forbi for at fiske. Jeg kunne se
og høre dens plask lige for næsen af
mig. Og den havde næsten altid fangst.
Kingfisher blev, som du sikkert kan
forstå, en fugl, jeg helt og aldeles faldt
for, - og som jeg forstod det, havde et
eller andet slægtsskab med.
Men inden jeg rejste fra Canada, blev jeg inviteret med på nogle dages trollingfiskeri
ud fra Tofino på Vestsiden af Vancouver Island. Selv kaldte canadierne stedet: ”The
last outpost of unspoiled nature”. I mine øjne næppe nogen overdrivelse.
Her var skærgård og vild natur så langt
øjet rakte. På skærgårdsøerne lå sæler og
søløver side om side med mange
forskellige slags havfugle. Oven over os
svævede den store majestætiske
nordamerikanske fiskeørn, kaldet Bald
Eagle.
Og i vandet under os var der
masser af fødefisk som laks og
spækhuggere fyldte sig med. At skulle
fiske i sådan et fiskevand overgik selv
mine vildeste drengedrømme. Jeg måtte
knibe mig selv i armen af bare spænding.
Nu steg jeg for første gang i mit liv ombord på en rigtig trollingbåd. Og jeg prøvede
for aller første gang at betjene en downrigger. Noget sagde mig, at det her måtte være
livet for en mand som mig. Forude ventede laksene. Nu skulle vi bare have dem
lokket til hug.
Det blev til nogle uforglemmelig dage i den Canadiske skærgård på Vancouver
Island. David oplevede at fange sit livs første laks. Den huggede på en
blæksprutteimitation i 55 fods dybde på riggen. Og mens den gav mig mit livs første
vilde laksefight, fulgte fiskeørnen over mig nøje hver en bevægelse. Normalt ville det
have været en rigtig godbid til ørnen, men denne gang var det min tur til at have
fiskelykken med mig.
Fra da af var jeg solgt. En trollingfisker var født. Fiskeørnen måtte blive mit vartegn,
mens jeg stadig bar den lille Kingfisher i mit hjerte. Nu havde min sjæl endelig
indhentet mig. Jeg følte, at jeg lige som ørnen var født til at fiske.
Hjemme i Danmark fik jeg købt mig en rigtig trollingbåd. Den skulle selvfølgelig
hedde Kingfisher, som fru Rise døbte den. Men når vi nu drømte om, at tage på
vandet og fange de store laks, - ja, så skulle mit forbillede over dem alle selvfølgelig
være fiskeørnen. Det kunne ikke være anderledes. Og mit slogan skulle selvfølgelig
være: ”Born to fish”. Så sådan gik det til, at i min terminologi er en rigtig Kingfisher
altså en fiskeørn. Sådan er det bare!
Siden har fiskeørnen trofast fulgt
Kingfisher og mig på utallige skønne
fisketure, - og et par laks er det da også
blevet til ind i mellem.
 
 
David Vestergaard
Team Kingfisher

Seneste 10 nyheder i Historier:

01/11/23 Alex og Allan på tur
01/11/23 Kaptajn og pighvar
08/10/23 Lidt fiskelykke i Kattegat
08/10/23 Klar til aftenhygge på Momse
08/10/23 Få nu den krog fri, jeg holder øje med dig i mens
08/10/23 Rødding på fiske-CV´et
08/10/23 Høstfiskeri
08/10/23 Mindstemål
08/10/23 Svensk idyl
17/11/22 Stille nat

Nyhedsarkiv
JC Fiske grej
Navisco
fiskekortet
JSK 150
Fluer.dk
FMG
Herning Trailer & Bådcenter
 
Webmasters e-mail: webmaster@j-s-k.dk
Udviklet af landIT