Forside
·
Forum
·
Arrangementer 2024
·
Bliv medlem
·
Forsikring
·
Storfanger
·
Galleri
·
Om JSK
·
Links
·
Bladet


Log på
Medlems nummer /
brugernavn:
Adgangskode:
Glemt password?
Handels- og medlemsbetingelser

Grenaa Cup 2016

05/09/16

 Grenaa Cup

 
Samt 3. afdeling af JSK-klubmesterskabet
 

24.-25. september

Grenaa Lystbådehavn

Skakkesholm 62, 8500 Grenaa

 

Position (S.molefyr)

56° 24´209N
10° 55´631E
 
 
 
 
 
 
 
 
Hovedsponsor:
 
 
 

HTB

Herning Trailer & Bådcenter

 
 
 
 
 
 
 

                        Så er tiden kommet til næste cup, som også er  4 del af klubmesterskabet, denne gang mødes vi i Grenaa  Lystbådehavn.

 

Vi har lejet sejlklubbens dejlige lokale øverst i klubhuset allerede fra fredag den. 23. september, så vi i ro og mag kan møde op og få bådene i vandet, inden det går løs lørdag morgen.

Både lørdag og søndag er der kaffe og rundstykker om morgenen, før fiskeriet starter. Giv gerne en hånd med til oprydning før skippermødet.

For at vide hvor meget der skal købes ind til morgenmad og hvor meget mad vi skal bestille, er det nødvendigt, at I senest onsdag d. 21. september 2016 kl. 18.00 har betalt/tilmeldt jer elektronisk til konkurrencen på klubbens hjemmeside.

Tilmelder I jer først ved indskrivning i  Grenaa, kan vi ikke garantere spisning.

Betalingen trækkes kun og først, når stævnet er afviklet.

Skriv også hvor mange I kommer på forum - under tilmelding til arrangementer på forum.

Efter en forhåbentlig succesfyldt fiskedag er der lørdag aften råhygge på havnen.

Kl. 19.00 har JSK sørget for aftensmad. Der vil til maden kunne nydes den obligatoriske klubvin, og for dem som ønsker det er der også sodavand.

Alt dette er med i deltagergebyret.
 

Søndag morgen er der efter morgenmad og skippermøde igen fiskeri og kl. 14.00 har vi indvejning og efterfølgende præmieoverrækkelse. JSK har 10 fine præmier med, og vi forventer gode fangster og tæt løb i pointtildelingen.

 
 

Skulle enkelte bådteams have haft mindre med ind i kølekassen, kan man stadig have heldet med sig. Samtlige deltagende bådteams trækker nemlig lod om en værdikupon på 2000 kr.

 

Grenaa Lystbådehavn er en dejlig havn, hvorfra vi i mange år har haft flotte fangster. Gå ikke glip af en spændende og hyggelig weekend.

 

Vi har Bønnerup havn som alternativ, hvis vejret ikke skulle vise sig fra sin gode side.

 
 
Bestyrelsen ønsker alle deltagere nogle gode dage.
 
Praktiske oplysninger.
 

Søsætning foregår fra havnens slæbested, der ligger til venstre, når man er kørt over broen ind til lystbådehavnen. Der er plads til isætning af 2 både ad gangen. Vis hensyn og klargør bådene, før der køres frem til slæbestedet.

Slæbestedet kan være meget glat - pas især på ved lavvande.

Der må ikke fortøjes i slæbestedet, både sejles til frie ikke-reserverede pladser i havnen. Hastighed i havnen er max 3 knob.

Biler og trailere parkeres på området bag klubhuset eller på p-området udenfor havnen.

Toiletter forefindes i klubhuset. Vi har lejet øverste lokale.

Affald skal anbringes i containere.  Undlad at kaste affald i havet.

Skippermøde, indvejning, morgenmad, fællesspisning og præmieoverrækkelse finder sted ved klubhuset.

Der indkøbes friske rundstykker lørdag og søndag morgen. 2 stk. pr person. Deltagere sørger selv for kaffebrygning.

Deltagere bedes være behjælpelige ved oprydning.

 
 
 

Point tildeles efter den anviste tabel efter formlen: Fiskens vægt i kg ∙ 100

                                                                                       Fiskens vægtenhed fra tabel

 

Følgende arter kan indvejes og skal overholde de viste mindstemål:

  

Vægttabel/Mindstemål

 
 
 
Ørred
45 cm
2,0kg
Hornfisk
50 cm
0,7kg
Hvilling
27 cm
0,4kg
Ising
27 cm
0,4kg
Lange
50 cm
3,0kg
Lubbe
45 cm
3,0kg
Makrel
30 cm
0,8kg
Multe
40 cm
3,0kg
Pighvar
30 cm
1,3kg
Rødspætte
30 cm
0,8kg
Sej
45 cm
3,0kg
Skrubbe
30 cm
0,8kg
Slethvar
30 cm
1,0kg
Torsk
45 cm
4,0kg
Laks
60 cm
2,0kg
Havkat
40 cm
2,0 kg
Knurhane
27 cm
0,4kg
 
 
Konditionsfaktor for Havørred og laks er 0,8:
(vægten er for rensede fisk)
 
45 cm              728 gram
50 cm              1000 gram
55 cm              1330 gram
60 cm              1730 gram
65 cm              2200 gram
70 cm              2750 gram
75 cm              3380 gram
80 cm              4100 gram
85 cm              4910 gram osv.
 
Program:
 

Fredag d. 23. september              Ankomst og søsætning

Lørdag d. 24. september

kl. 0700 - 0745                             Registrering og udlevering af startkort.                             

kl. 0745 - 0750                             Skippermøde.

kl. 0800 - 1700                             Start fiskeri.

kl. 1700                                         Sidste frist for aflevering af startkort.

kl. 1715                                        Indvejning.

kl. 1900                                         Fællesspisning i klubhuset.

 

Søndag d. 25. september

kl. 0730 - 0745                             Udlevering af startkort.

kl. 0745 - 0750                             Skippermøde.

kl. 0800 – 1400                             Start fiskeri.

kl. 1400                                         Sidste frist for aflevering af startkort.

kl. 1415                                         Indvejning og præmieoverrækkelse.
 
 

Efter præmieoverrækkelsen søndag trækkes der lod om en JSK-værdikupon blandt de tilstedeværende JSK-bådteams.

 
Konkurrenceregler:
 

Inden fiskeriets begyndelse skal deltagerne have læst dette reglement.

Deltagere og registrering:

Deltagerne skal fiske fra småbåd - bådstørrelse max 25 fod.

Deltagere i konkurrencen skal være registrerede. Der må ikke være besætning på bådene, der ikke har betalt.

Bådteams, der deltager i JSK’s klubmesterkonkurrence, må kun have JSK-besætning. Husk medlemsnummer.

Hvert bådteam registreres med startnummer.

For at kunne deltage i indvejningen, skal startnummeret være afhentet og afleveret på det angivne sted indenfor de angivne tidfrister.

 

Startnummeret skal afleveres både lørdag og søndag inden konkurrencen slutter - din sikkerhed.

Såfremt et bådteam forlader konkurrencen før afslutning, skal stævneledelsen informeres og startnummer afleveres. Undlades dette, kan regning for eventuel eftersøgning blive en konsekvens.

Såfremt speedbådskørekort kræves, skal dette kunne fremvises ved indskrivningen.

Gyldigt fisketegn skal kunne fremvises ved indskrivningen.

 
Sikkerhed:
 

Deltagende både skal være sødygtige, ligesom lovbefalet redningsudstyr skal være om bord.

Der må ikke være flere deltagere i båden, end der er betalt for, eller båden er godkendt til.

Hvert bådteam skal have en deltager med ved skippermødet.

Sikkerhedskortene skal afleveres rette sted senest på det angive tidspunkt i programmet – ellers deltages ikke i indvejningen.

Vis hensyn i havnebassin og udløb, max 3 knob eller efter skiltning.

 
Indvejning af fisk:
 

Konkurrencen afholdes som teamkonkurrence.

Hver team kan indveje 1 fisk af hver art, der er medtaget i konkurrencens vægttabel.

Fisk til indvejning skal være fanget fra båd på sportsfiskergrej. Fisken skal være kroget foran gællerne, overholde mindstemål samt opfylde evt. konditionsfaktor ifølge tabel. Fisken skal være renset for al indmad og rogn. Fladfisk kan dog indvejes med rogn.

 

Ved indvejning foretages kontrolklipning af indvejede fisk.

 

Point tildeles efter den anviste tabel efter formlen: Fiskens vægt i kg ∙ 100

                                                                                       Fiskens vægtenhed fra tabel

 

Er fangsten bedre søndag end lørdag, erstattes resultaterne med nye beregnede points.

Stævneledelsen forbeholder sig ret til at inddrage indvejede fisk til nærmere undersøgelse.

Evt. protest over indvejning skal ske skriftligt til protestudvalget, umiddelbart efter vejning/måling.

 Protester skal indleveres til protestudvalget, inden indvejningen er afsluttet.
 

Protestudvalget består af 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 uvildige personer. Deres beslutning er endegyldig - protestbehandlingen foregår ved et lukket møde, og den fremkomne beslutning kan ikke ankes.

 
Placering og præmier:
 

Det bådteam, der har opnået flest samlede points på alle arter, bliver Cupvinder.

Vinder af konkurrencen vil være det team, hvis bedste enkelte fisk har opnået flest point. Ved pointlighed mellem 2 eller flere teams trækkes der lod om placering.

Der er en præmie til cupvinderen og 10 præmier til de 10 bådteams der har fanget en af de bedst placerede fisk efter pointtabellen.

 
Kun én præmie for bedste fisk pr. team.

Præmierne fordeles sådan, at bedst placerede team må vælge først blandt præmierne, herefter vælger næstbedst placerede team osv. Hvis et vinderteam mod forventning ikke kan være til stede ved præmieoverrækkelsen, kan en stedfortræder vælge præmien for fraværende team, ellers forbliver præmiepuljen uændret og nyt vinderteam indtræder sidst i præmierækken.

 
Klubmesterskab:
 

For at et bådteams samlede antal opnåede point kan indgå i årets klubmesterskab, er det en betingelse, at alle deltagere i bådteamet er medlem af JSK.

 

Bådteamets samlede antal point omregnes i forhold til samlet placering i cupvinderkonkurrencen og indgår herefter i årets klubmesterskab. Bedste bådteam (cupvinder) får 50 points nr. 2 får 49 point osv.

 

Årets klubmester er det bådteam der i løbet af året får flest point. Bådteamets 3 bedste placeringer/point indregnes i klubmesterskabet.

 
 
Andet:
 

Fisk må ikke rengøres i havnebassin.

Stævneledelsen forbeholder sig ret til at lave kontrol i bådene. Bliver dette nægtet, er man automatisk diskvalificeret.

Ved overtrædelse af regler kan stævneledelsen diskvalificere deltagere/bådteams.

Overtrædes loven forsætligt ved ulovligt fiskeri kan eksklusion fra JSK finde sted.

Bliver der begået svindel med indvejede fisk, vil det betyde eksklusion fra JSK.

 
Ændring af stævne:
 

Båden skal have udgangspunkt fra konkurrencestedet: Hvis forholdene taler for det, kan konkurrenceledelsen udpege alternativ havn, der kan bruges for egen regning.

 

Konkurrencen kan til enhver tid aflyses eller ændres af stævneledelsen, hvis vejrforholdene ikke er acceptable.

 

Betaling for deltagelse i konkurrencen:

 
 

JSK medlem................................................................................................................. kr. 200,-

Ikke medlem, der deltager som gæstegast i medlems båd……………………...…   kr. 400,-

Ikke medlem, der tegner medlemsskab for resten af året......................................   kr. 450,-

Juniorer max 12 år……………………………………………………………………gratis

 

Priserne er for deltagelse i konkurrencen, havneophold, rampe samt morgenmad og fællesspisning lørdag aften.

 
Information:

Bruno Kirkegaard tlf: 93992090 e-mail: formand@j-s-k.dk

Telefon bedst mellem kl. 18.00 og 20.00

 
 
 

 aflysning - aflysning - aflysning - aflysning

 

Aflysning af konkurrencen kan finde sted, hvis vejret eller andre forhold betinger en aflysning.

Derfor vil eventuel aflysning kunne læses på forum fra kl. 15:00, dagen før konkurrencen. 


Seneste 10 nyheder i Arrangementer:

01/11/23 Alex og Allan på tur
01/11/23 Kaptajn og pighvar
08/10/23 Lidt fiskelykke i Kattegat
08/10/23 Klar til aftenhygge på Momse
08/10/23 Få nu den krog fri, jeg holder øje med dig i mens
08/10/23 Rødding på fiske-CV´et
08/10/23 Høstfiskeri
08/10/23 Mindstemål
08/10/23 Svensk idyl
17/11/22 Stille nat

Nyhedsarkiv
efektlageret
lavprisolie.dk
Fluer.dk
JSK 150
Dansk fartøjs forsikring
Herning Trailer & Bådcenter
Navisco
 
Webmasters e-mail: webmaster@j-s-k.dk
Udviklet af landIT