Forside
·
Forum
·
Arrangementer 2024
·
Bliv medlem
·
Forsikring
·
Storfanger
·
Galleri
·
Om JSK
·
Links
·
Bladet


Log på
Medlems nummer /
brugernavn:
Adgangskode:
Glemt password?
Handels- og medlemsbetingelser

Fisketuren som pludselig ændrede sig

23/01/14

Hele sommeren har det været meningen at jeg skulle på havet sammen med en kammerat. Det har været lidt svært at finde en dag hvor vi begge kunne, og vejret samtidig ville opføre sig anstændigt. Tirsdag d. 27. august faldt alle brikkerne så på plads og vi måtte af sted. Vi havde aftalt at mødes kl. 7 og køre mod Hirtshals. Det var en rigtig god dag vi kom af sted. Da vi var ude af havnen kunne vi sætte båden op på 20 knob og stadig have kaffe i vores kopper. Jeg har absolut ingen forstand på at fiske på vrag, men det skulle da prøves.

Jeg havde aftalt med min makker at vi forsøgte at finde et par vrag, men det var ikke sikkert det ville lykkes.  Så havde jeg ligesom forberedt mig lidt, så det ikke ville blive den helt store ydmygelse. Vi kom ret hurtigt ud til en position hvor vraget af Navigator skulle ligge, men fandt den ikke selv om vi kredsede noget rundt. Så ville vi prøve med Skagerak, den er så stor at det ikke kunne gå galt. Den fandt vi heller ikke. Måske er det en god ide at få opsætningen af plotteren tjekket. Vi prøvede så at trolle efter makreller. Det eneste der kom ud af det var undermålere. Efterhånden var der gået nogen timer, hvor det vi havde fanget var røget over bord igen, så nu skulle der en ny plan til.

Vi startede så med at sejle ind mod Roeds Grund. Inden vi kom så langt kom vi til et område der spændende ud, med en meget kuperet bund. Her kom der gang i torskene. Der var rigtig mange og vi tog nogen drev der alle gav godt. Da vi efterhånden havde mange flere torsk end vi selv skulle bruge, begyndte vi på hjemturen. Efter at have sejlet et stykke tid prikker Allan til mig og peger.

Der ligger der en kronhjort i vandet og kæmper for at holde hovedet oven vande. Vi stopper op og tager en snak om hvad vi skal gøre. Vi er ca. 5 km. Fra land. Min første tanke var at kontakte nogen i land. Men hvem skulle det være? Og hvad ville de kunne gøre? 

Vi beslutter at aflive den. Det får vi hurtigt gjort. Heldigvis kan man som jæger gøre det på forsvarlig vis.

Straks den er aflivet melder næste spørgsmål sig: Hvad gør vi nu med dyret?

Først er vi så optimistiske at vi forsøger at trække den op i båden. Det er fuldstændig umuligt, vi er ikke en gang i nærheden af at kunne hive den op i båden. Så må vi trække den så langt op det er muligt, og binde rebet fast i en klampe.  Den er siden vurderet til at veje mellem 110 og 120 kilo Så starter vi turen ind mod Hirtshals igen. Nu kan vi kun sejle 5 knob med hjorten på siden af båden. Det tog ca. halvanden time at sejle ind, så der blev tid lidt mere kaffe og en sodavand.

Da vi kom ind i havnen kom der ret hurtigt folk, som lige skulle se hvad det var vi havde på slæb. Torskene vi havde fanget, var der ikke rigtigt nogen der ville se. Her kunne vi få hjælp til at trække den op på broen, så vi kunne få den brækket.(udtage indvoldene) Fra broen var det let at trække den over i båden. Den kunne lige ligge på tværs bagest i båden.  Jeg vidste at når vi kom hjem, kunne vi hænge en talje op og løfte den af båden. På vej hjem i bilen snakkede vi om at jagt og lystfisker historier har det med at blive bedre og bedre med tiden. Så tiden må vise hvad vores historie kan udvikle sig til med tiden.

Team Vibækken

Jørgen Klaris

_____________________________________________________________________________


Seneste 10 nyheder i Historier:

01/11/23 Alex og Allan på tur
01/11/23 Kaptajn og pighvar
08/10/23 Lidt fiskelykke i Kattegat
08/10/23 Klar til aftenhygge på Momse
08/10/23 Få nu den krog fri, jeg holder øje med dig i mens
08/10/23 Rødding på fiske-CV´et
08/10/23 Høstfiskeri
08/10/23 Mindstemål
08/10/23 Svensk idyl
17/11/22 Stille nat

Nyhedsarkiv
Fluer.dk
efektlageret
fiskekortet
JSK 150
FMG
Herning Trailer & Bådcenter
Dansk fartøjs forsikring
 
Webmasters e-mail: webmaster@j-s-k.dk
Udviklet af landIT