Forside
·
Forum
·
Arrangementer 2024
·
Bliv medlem
·
Forsikring
·
Storfanger
·
Galleri
·
Om JSK
·
Links
·
Bladet


Log på
Medlems nummer /
brugernavn:
Adgangskode:
Glemt password?
Handels- og medlemsbetingelser
Forum » Tilmelding til JSK arrangementer » Bornholm 2024

Tråd: Bornholm 2024
Vibækken
Medlemsnr: 2516
Medlem siden: Nov 2009
Posts: 874
Bornholm 2024

» d. 10. august, 2023, 07:57


I 2024 bliver der selvfølgelig også en klubtur til Bornholm med det berømte laksefiskeri. Det er 26. gang JSK er på Bornholm.
Turen ligger i uge 16 fra lørdag d. 13/4 og hjemrejse lørdag d. 20/4. Vi bor på Sannes Familiecamping i Melsted ved Gudhjem, de har nogen rigtig gode hytter i forskellige størrelser. Der er også fine forhold til at rense fisk og frysere til opbevaring. Der er naturligvis også alle andre faciliteter, som hører til på en moderne campingplads.
Det er en tur hvor man selv kan bestemme farten. Nogen er på vandet i rigtig mange timer, mens andre slapper lidt mere af.
Der plejer at være et godt mix af nye og garvede laksefiskere. Det betyder at hvis man kommer som helt ny laksefisker, kan man få al den hjælp man har brug for. Man kan få hjælp til grejet, og man må gerne følges med nogen af de rutinerede på vandet, hvis man ønsker det.
Der er også flere der har familien med, som måske ikke fisker. Det er der også fine muligheder for, da der masser at se på Bornholm.
Hvis der skulle komme en dag med blæsevejr, vil der blive arrangeret en tur ud til et spændende mål.
En aften inviterer klubben på middag. Nærmere om det senere.
Et af de faste punkter er skippermødet, hvor vi mødes om aftenen og deler dagens oplevelser. Der plejer et være en rigtig god stemning og campingfatter giver en øl.
Det er vigtigt at turen ikke er en konkurrence. Men der er en vandrepræmie udsat af Sannes Familiecamping. Den gives til den fanger en laks med bedst konditionsfaktor.
Et par uger inden turen bliver der et informationsmøde, Med praktiske oplysninger og der er mulighed for at hilse på de øvrige deltagere i turen.
Husk at bestille færgebilletter i god tid, så kan de fås meget billigt.
Der vil maks. kunne deltage 30 både.
Det er et krav at minimum skipper er medlem af JSK.
For at tilmelde sig til turen sender man en mail til mig: j.klaris@mail.dk
Ring evt. for yderligere oplysninger: 2843 4973. Jeg håber vi mødes på Bornholm, til en uge med godt fiskeri.
Jørgen Klaris

Følgende er tilmeldt:
Natacha 3
Vibækken
Ægir
Brisen
Sus
Lille bjørn
Malaika
Regina
Havmågen
Madammen
Cat / Whiskas
Blåtroll
Fru Pade
Bager
Celin
Hagar
Bo Slagter
Redigeret: 24. august, 2024, 07:29 af Vibækken
 
Team Vibækken
Jørgen Klaris
kim sehested
Medlemsnr: 3616
Medlem siden: Maj 2015
Posts: 190
SV: Bornholm 2024

» Svar #1 d. 11. august, 2023, 13:56


Sehested og fru sehested kommer selvfølgelig
Natacha3
 
Ægir
Medlemsnr: 3877 (forum)
Medlem siden: Dec 2017
Posts: 14
SV: Bornholm 2024

» Svar #2 d. 22. august, 2023, 20:13


ÆGIR deltager med to mand. Vh Jens Rise
 
Ole Egelund
Medlemsnr: 43
Medlem siden: Sep 2007
Posts: 165
SV: Bornholm 2024

» Svar #3 d. 29. august, 2023, 16:49


Trollanden må desværre melde fra, ønsker jer alle knæk og bræk.
Redigeret: 5. august, 2024, 09:38 af Ole Egelund
 
Hilsen Trollanden
Ole Egelund
Vibækken
Medlemsnr: 2516
Medlem siden: Nov 2009
Posts: 874
SV: Bornholm 2024

» Svar #4 d. 4. september, 2023, 11:43


Jeg har fået at vide, at der løber mange rygter om fiskeriet ved Bornholm i 2024.
Som jeg ser det, er vi stillet nøjagtig på samme måde som vi var for for et år siden. Der er ingen der aner hvordan reglerne for 2024 bliver.
Klubben vil derfor fortsætte med planlægning og tilmelding til klubturen 2024.
Aftalen med Sannes Familiecamping er følgende: Skulle det værste ske, at der ikke bliver laksefiskeri i 2024, hænger man ikke på betalingen for hytten.
Jeg vil da godt opfordre til, at man ikke skaber større usikkerhed om laksefiskeriet end højst nødvendigt. Det kan ikke være i nogens interesse.
Jeg håber vi ses på Bornholm i 2024.
 
Team Vibækken
Jørgen Klaris
tbo
Medlemsnr: 332
Medlem siden: Jun 2009
Posts: 206
SV: Bornholm 2024

» Svar #5 d. 2. oktober, 2023, 13:03


Malaika deltager også.
 
Vibækken
Medlemsnr: 2516
Medlem siden: Nov 2009
Posts: 874
SV: Bornholm 2024

» Svar #6 d. 24. oktober, 2023, 16:32


Så kom afgørelsen i dag, for laksefiskeriet 2024
Som I kan se i nedenstående og de vedhæftede filer, blev reglerne for laksefiskeriet i Østersøen nogenlunde de samme i 2024 som i 2023:
Artikel 9 Foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri efter laks i underafsnit 22-31
1. Rekreativt fiskeri efter laks er forbudt i underafsnit 22-31. Enhver laks, der fanges utilsigtet, skal øjeblikkeligt genudsættes i havet.
2. Uanset stk. 1 er rekreativt fiskeri efter laks tilladt på følgende kumulative betingelser: a) Der må højst fanges og beholdes én fedtfinneklippet laks pr. rekreativ fisker pr. dag b) Rekreative fiskere ophører med at fiske efter laks resten af dagen efter fangsten af den første fedtfinneklippede laks c) Alle fisk af alle fiskearter, der beholdes, skal landes hele.
3. Desuden er rekreativt fiskeri efter laks i underafsnit 31, uanset stk. 1, tilladt fra den 1. maj til den 31. august i områder inden for fire sømil målt fra basislinjerne.
4. Denne artikel finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger, jf. artikel 19 og 20 i forordning (EU) nr. 1380/2013
https://www.consilium.europa.eu/.../baltic-sea -council.../
https://www.consilium.europa.eu/.../agrifish/2 023/10/23-24/
Jeg så også at der den 19. oktober er lavet nye regler for fiskerikontrollen som formentlig medfører at vi skal indrapportere fangster fremover.
https://www.europarl.europa.eu/.../europa-parl amentet...
 
Team Vibækken
Jørgen Klaris
Team Havmågen
Medlemsnr: 4231
Medlem siden: Jan 2022
Posts: 58
SV: Bornholm 2024

» Svar #7 d. 3. november, 2023, 16:28


Så er Team Havmågen også tilmeldt med to mand
Redigeret: 15. november, 2023, 10:30 af Team Havmågen
 
SV: Bornholm 2024

» Svar #8 d. 4. november, 2023, 21:17


Maddammen kommer også med to mand
 
Vibækken
Medlemsnr: 2516
Medlem siden: Nov 2009
Posts: 874
SV: Bornholm 2024

» Svar #9 d. 5. november, 2023, 07:45


Der er nu tilmeldt 12 teams til klubturen. Og jeg ved at der er flere på vej.
 
Team Vibækken
Jørgen Klaris
 
Webmasters e-mail: webmaster@j-s-k.dk
Udviklet af landIT