Forside
·
Forum
·
Arrangementer 2024
·
Bliv medlem
·
Forsikring
·
Storfanger
·
Galleri
·
Om JSK
·
Links
·
Bladet


Log på
Medlems nummer /
brugernavn:
Adgangskode:
Glemt password?
Handels- og medlemsbetingelser
Forum » Vedligeholdelse af båd » DEL 10. TEAM NO-LUCK Totaludskiftning af el system.

Tråd: DEL 10. TEAM NO-LUCK Totaludskiftning af el system.
Team NO-Luck
Medlemsnr: 1666
Medlem siden: Sep 2007
Posts: 634
DEL 10. TEAM NO-LUCK Totaludskiftning af el system.

» d. 6. august, 2017, 19:42


DEL 10. TEAM NO-LUCK Totaludskiftning af el system.
RENOVERING AF AGTERRUM
Klik på foto for at se dem i større udgave.
Det er ikke blevet til så meget arbejde på båden – jeg er fysisk brugt og blålilla fra håndled til skuldre. Blev dog færdig med renovering af Styrbord og Bagbord agterrum. Da rummene var strippet for grej viste de sig at være ualmindelige ulækre og beskidte. Jeg måtte vaske 4 gange med et kraftigt rengøringsmiddel – et helveds arbejde p.g.a. de små luger ind til rummene. Arbejdet er gennemført med opvasker- og skurer børster. Alt beskidt vaskevand måtte opsuges med en svamp i en uendelig gentagende proces.
Da vaskevandet til sidst ikke længere blev beskidt fremstod rummene faktisk i OK stand. Imidlertid besluttede jeg at overfladebehandle rummene. Derfor blev overfladerne neutraliseret 2 gange med alm. Postevand – igen påført og aftørret med en svamp. Efter en grundig udtørring af rummene afdækkede jeg de blivende installationer – igen et stort arbejde p.g.a. de meget begrænsede adgangsforhold.
I bagbord agter rum er dieseltanken til bådens oliefyr placeret. Jeg har valgt ikke at demonterer denne i.f.m. renoveringen. Dette delprojekt ville gøre det samlede renoveringsprojekt endnu mere uoverskueligt. Denne Diesel tankinstallation udnytter, at båden oprindeligt er født til 2 takts motorer med automatisk olieblanderanlæg. Båden er derfor født med en separat tankpåfyldningsstuds for olie til brændstoffet. Da båden jo er monteret med 2 nye 130HK Yamaha 4 takts motorer er der ikke brug for dette anlæg. Jeg har derfor tidligere fået det ombygget således, at der er indsat en RF dieseltank og den medfødte oliepåfyldningsstuds er bygget om til ekstern diesel påfyldningsstuds for denne tank. Bortset fra lidt ændret føringsvej for brændstof påfyldnings slangerne og en omplacering af oliefyrets brændstofpumpe - bevares dette tankanlæg altså uændret.
Næste step var 3x overfladebehandling med Hempels Multicoat. Malingen er en ”kølsvins maling”, der er lavet til at kunne modstå det sjapvand der næsten altid står i et kølsvin. D.v.s. malingen nærmest er lavet til korrosionskategori IM i.h.t. DS-EN/ISO 12.944. Udover at være egnet til maling af kølsvin kan produktet også bruges til overfladebehandling af træ med mere. Jeg har fra tidligere projekter på andre både og pramme haft rigtig god erfaring med denne maling. Yderligere er produktet nem at arbejde med – så længe man løbende husker at omrører den under processen.
Det færdige resultat er blevet OK og giver et godt grundlag for den efterfølgende montage af el.
Vedhæftede filer:
00_RYG_ETTIKET.jpg [109.86 KB]
001.jpg [3.49 MB]
002.jpg [3.03 MB]
003.jpg [2.47 MB]
004.jpg [3.02 MB]
20170715_124256.jpg [3.01 MB]
 
Hilsen
Team NO-Luck
Kent Morel

______________________
SeaFox 21,6 WA: Vild - Rå - og anderledes !!
SEA RUNNER
Medlemsnr: 2755
Medlem siden: Aug 2010
Posts: 320
SV: DEL 10. TEAM NO-LUCK Totaludskiftning af el system.

» Svar #1 d. 6. august, 2017, 20:56


Den kommer jo til se bedere ud end da den var helt ny
 
 
Webmasters e-mail: webmaster@j-s-k.dk
Udviklet af landIT