Forside
·
Forum
·
Arrangementer 2024
·
Bliv medlem
·
Forsikring
·
Storfanger
·
Galleri
·
Om JSK
·
Links
·
Bladet


Log på
Medlems nummer /
brugernavn:
Adgangskode:
Glemt password?
Handels- og medlemsbetingelser
Forum » Vedligeholdelse af båd » DEL 09. TEAM NO-LUCK Totaludskiftning af el system.

Tråd: DEL 09. TEAM NO-LUCK Totaludskiftning af el system.
Team NO-Luck
Medlemsnr: 1666
Medlem siden: Sep 2007
Posts: 634
DEL 09. TEAM NO-LUCK Totaludskiftning af el system.

» d. 5. august, 2017, 10:21


DEL 09. TEAM NO-LUCK Totaludskiftning af el system.
BÅDEN STRIPPES
Klik på foto for at se dem i større udgave.
HOLD NU KÆ….. !!!!
Stripning af bådens el og elektronik er i gang. Hvad syntes I ???. Billederne taler for sig selv !!. Det er indlysende, hvorfor der har været behov for dette projekt !!!. Ingen vej tilbage Bådens nerver og blodårer hives ud.
Første step var udtagning af den lille luge ind til Styrbord agter rum. Lugen er lige akkurat så stor at batterierne kan komme ud. Igennem dette lugehul skal alt stripning og renovering af agter rummet foregå – hvordan det skal lykkedes mig at få min 193 cm lange krop ind igennem dette hult for at nå helt ind i bunden (og der er langt) – er en gåde – men lykkedes det skal det.
Lugen er som de øvrige luger båden er født med ikke en standard luge. Det er ikke lykkedes mig at finde nye luger der passer nogenlunde på målene af den eksisterende – eller finde nye luger, der er plads til at indbygge de konkrete steder. Det er derfor helt nødvendigt, at lugerne skal genbruges.
Udtagning af lugen gik nemt – brug af fugemasse er ikke et tema der interesserer amerikanerne meget. Det var den samme historie på min foregående båd – en canadisk Campion Explorer 542. Billederne taler deres tydelige sprogs.
Næste step var udtagning af batterier. Som altid med batterier er det utroligt vigtigt at undgå utilsigtet kortslutning ved modsat kabel/polkontakt – så her skulle der gås forsigtigt til værks. Igennem tiden er der tilkommet rigtigt meget ekstra el i båden. Meget af dette er blot tilsluttet direkte på polskoene – hvilket især forbrugsbatteriernes poler vidner om.
Der har været voldsomt trængsel i det styrbord agter rum. Rummet har - udover de 2 batterier - indeholdt: Kabling fra de 2 motorer, alle 4 transducere/sensor kabler, Nema kabler, Hovedafbryder, Separate sikringer for downriggere og Planerbord motorer, Laderelæ, Hydraulisk pumpe til styringen/piloten, Brændstofslanger og meget meget mere. Ydermere har der spredt været indsat inline sikringer og i princippet ville det havde været umuligt at finde og skifte en sikring på en konkret enhed – såfremt en sådanne måtte springe (hvilket jeg aldrig har været ude for).
Jeg var klar over at el systemets tilstand ikke var helt OK !!, alligevel blev jeg chokeret over tilstanden efterhånden som kablerne kom ud – især de bagerste kablers tilstand – total irrede polsko – mangelfuldt krympede og isolerede kabler o.s.v. o.s.v.
Hvis der har været kabel spaghetti i Styrbord agte rum, var det intet imod tilstanden i det lille rum bag styrepulten. For at få kablerne ud af styrerpulten har jeg også måtte demontere styrbord handskerum. I dette handskerum er alle motorkabler og især de to motorers BUS’er, startspærre anlæg m.m. monteret. Dette kabelsystem skal ikke ud men omlægges og kabelføres mere sikkert og effektivt. Ligeledes skal hele LENCO trim-taps el-systemet med tilhørende styringer bevares – blot kabelmæssigt omlægges. Som det fremgår af foto fra rummet bag syrerpulten har fejlfinding stort set været umuligt.
Jeg startede med – forsigtigt (elektronikken skal genbruges), at udtage alt elektronik med tilhørende NEMA og power kabler. Derfra var det blot at følge og identificerer de få kabler der skulle blive i båden – få disse interim mærkes og så ellers med hård hånd klippe resten. Det endte med et ret tomt rum bag syrepulten !!.
I agter rummet blev alle kabler – der ikke vedrørte motorerne ligeledes udtaget. Bag styrbord handskerum var der et virvar af sammenfiltrede kabler fra motorer, el system, transducere, de 2 VHF antenner og FM antennen, AIS kabler, radar kabler o.s.v. o.s.v. o.s.v. Udfiltringen af disse tog et ”pænt” stykke tid. Sidste step i ”rydningen” var udtagning af de to rustfrie batteribakker. Disse er specialfremstillet og skal genbruges i det nye Set-up. Aldrig har jeg hidtil været på så hård en prøve. Bakkerne var skruet OG limet til bunden af agter rummet. Skruerne gik det fint med at få op – at få dem fra limen derimod !!!. Til sidst fandt jeg på en løsning med at lave en ”sav” af pianowire med en pind i hver ende som håndtag. Denne wire kunne jeg lige akkurat få ind under bakkerne og så langsom save limen igennem (se foto).
Tilbage står jeg nu med et totalt ulækkert og beskidt agter rum, samt et – stort set – tomt styrepult rum. Næste step bliver rengøring og renovering af agter rummet, samt genopbygning af styrepultens overflader ind- og udvendigt.

Vedhæftede filer:
00_RYG_ETTIKET.jpg [109.46 KB]
001.jpg [3.45 MB]
002.jpg [3.87 MB]
003.jpg [2.90 MB]
004.jpg [3.00 MB]
005.jpg [4.05 MB]
006.jpg [3.23 MB]
007.jpg [3.97 MB]
008.jpg [4.60 MB]
009.jpg [4.39 MB]
010.jpg [3.85 MB]
011.jpg [3.66 MB]
012.jpg [3.40 MB]
013.jpg [4.04 MB]
 
Hilsen
Team NO-Luck
Kent Morel

______________________
SeaFox 21,6 WA: Vild - Rå - og anderledes !!
 
Webmasters e-mail: webmaster@j-s-k.dk
Udviklet af landIT