Rødding på fiske-CV´et

Af David Vestergaard

Rødding på fiske-CV`et

Jeg havde aldrig prøvet at fange en vild Rødding. Denne smukke laksefisk med de rødlige finner og bug, den stålgrå ryg og de hvid/gule/røde prikker hen ad siden er en rigtig koldtvandsfisk, der normalt hører hjemme i Lapland. Det var en fisk, jeg godt kunne tænke mig at få på mit ellers så righoldige fiske-CV.

Jeg har i mange år fisket laks og ørred på Vänern. Der var jeg så heldig på en trollingtur sammen med Vendelboen for en del år siden at fange en Asp, som for mig var en helt ny art på mit fiske-CV. En interessant fisk, da den er vegetar som barn og bliver til en rovfisk som voksen. Den er ret vild og kan blive op til 7 kg. I et nummer af ”Fisk & Fri” bliver den kaldt for ”Nordens Mini-tarpon”, og den huggede da også typisk på min guld-Apex. Den er fredet på Vänern, så det var meningen, at den skulle fotograferes og afkroges i vandet. Men da det som sagt er en mini-tarpon, så tog pokker ved den efter fotograferingen og den forsvandt i dybet både med min Apex og min gaf. Det sidste vi så, var toppen af min gaf, der dykkede som en anden snorkel ned i dybet.

På et tidspunkt fortalte en svensk trollingfisker, jeg lå side om side med i havnen ved Simrishamn, at der på det dybe vand i Vâttern gik store flotte Rødding på op til 6 – 7 kg og i sjældne tilfælde helt op til 10 kg.
Jeg havde aldrig prøvet at fiske på Vättern, men sådan en fisk kunne jeg godt tænke mig at få på mit fiske-CV.

Jeg fik Rise med på ideen, og vi begyndte at planlægge turen med et par fiskedage på Vättern, inden vi skulle videre til Vänern. Vi bookede et lækkert sommerhus i Karlsborg lige ud til vandet. Et helt vildt idyllisk sted med panoramaudsigt over vandet, egen bade- og bådebro, og hvor odderne kom og legede i strandkanten i skumringen. Det fedeste sted, vi har boet til dato.

Jeg søgte på nettet om fangstmetoder til Rødding. Der skulle trolles dybt: ca. 75 fod, og en perlemor eller blank spinner med et  tackle foran med 4 – 5 spinnerblade var storfanger. Jeg fik lavet nogle tackler, og med dem i fiskekassen, drog vi forventningsfulde afsted. Det var svensk sensommer, og vejret viste sig fra sin aller bedste side. Det kunne ikke gå galt.

Men det at fange en Rødding på Vättern skulle vise sig at være vanskeligere end jeg havde troet.

Vi fiskede ud fra den idylliske lille havn i Granvik i det nordlige Vättern. Vi kom på dybt vand med det samme og kunne hurtigt sætte vores grejer. Rise var helt vild med den flotte natur, hvor vi fiskede på dybt vand helt ind til skærgården, hvor fuglene holdt til. Vores fiskedage gik hurtigt. Vi ønskede hinanden knæk og bræk i den medbragte slåensnaps. Men lige lidt hjalp det. Så efter to fiskedage og mangen en god picnic-kurv senere, besluttede skipper, at nu var det nok. Men vi havde da i det mindste gjort forsøget.

Men så! - da skipper tog den aller sidste stang på den aller sidste dag, ja, - så huggede en flot Rødding på Davids hjemmegjorte tackle. Det blev ikke til en 7 kgs, men til gengæld var den smuk.  Og David kunne notere sig en vild Rødding på sit fiske-CV. Da jeg bagefter stod og filerede fisken på bådebroen, kunne jeg konstatere, at jeg aldrig før har set så rødt kød på en laksefisk.

Da vi kom trætte hjem til vores dejlige sommerhus, var vi slet ikke i tvivl om, at i aften skulle den stå på grillet røddingefilet. Til alt held havde vi da også været så forudseende, at vi havde medbragt et brev hollandaise-sauce til formålet. Og jeg skulle hilse og sige, at den smagte fortræffeligt.

Så mens aftensolen sænkede sig over det fortryllende landskab lige foran vores terrasse, trak vi en flaske op og fladede tilfredse ud, mens vi skålede både for Team Kingfisher og for Vätterns skønne, smukke vilde Rødding.

Med lystfiskerhilsen

David
Team Kingfisher