Forside
·
Forum
·
Arrangementer 2024
·
Bliv medlem
·
Forsikring
·
Storfanger
·
Galleri
·
Om JSK
·
Links
·
Bladet


Log på
Medlems nummer /
brugernavn:
Adgangskode:
Glemt password?
Handels- og medlemsbetingelser
Forum » Motorvedligeholdelse » Basis om Propeller/skrue

Tråd: Basis om Propeller/skrue
Basis om Propeller/skrue

» d. 8. december, 2007, 23:21


Basis om propeller

Dette er på ingen måde en generel guideline for valg af den perfekte propel, da alle propeller på mange måder er forskellige.

Der er 3 ting som du skal overveje inden valg af propel.


1. Motorens anbefalede topomdrejninger.
2. Hvilken form for sejlads skal båden bruges til.
3. Hvor mange penge du vil bruge.

Propeller er udført i adskellige forskellige materialer hvoraf nedenstående er de mest almindelige.

1. Aluminium.
2. Composite.
3. Rustfri stål.


Det mest populær materiale er Aluminium, og her er nogle fordele ved aluminium.

1. Største udvalg af størrelser.
2. Lave startomkostninger og nemme at reparere.
3. Holdbar og solid, samt den stadig er tilgivende hvis den rammer sten eller andre genstande. Bladene på propellen bøjer normalt inden større skader på Eks. Gearkasse sker.


Negative sider.

1. Tykke blade=midre effektivetet
2. Bladene Flexer under fart og accelration


Fordele ved Composite.

1. Billige at købe
2. Meget tilgivende ved møde med hårde objekter
3. Meget lette og nemme at have i båden som reserve

Negative sider.

1. Blade brækker relativt nemt
2. En ødelagt propel kan ikke repareres, med undtagelse af modeller hvor man skifter bladene enkeltvis.
3. Meget flex på bladene under sejllads

Fordele ved rustfrit stål.

1. Højste præstation, med mange specialbyggede til forskellige behov.
2. Holder til meget.
3. Tyndere blade skaber meget bedre effektivitet


Negative sider.


1. Koster meget ifht. andre materialer.
2. Svære at reparerer, og herved koster det mere end andre Matr.
3. Mindre tilgivende overfor møde med grund/sten

Den første tommel-finger regel er at forstå din motor`s anbefalede top-omdrejninger ved fuld gas.
Hvis du ikke kender denne så tag kontakt til din forhandler, eller spørg Evt. i vores forum.

Vælg en propel baseret på bådtypen du har kontra hvordan den eksisterende propel du har/havde præsterede.

Hvis du ikke har en omdrejnings-tæller er dette det vigtigste redskab du har.

Mængden af "arbejde" din motor skal yde er direkte relaterede til omdrejninger IKKE din båds hastighed.

Når du skal vælge propel skal du overveje den normale vægt eller gennemsnits-vægt som din båd normalt vil sejle med.
Vælg en propel som får din motor op til topomdrejningerne eller så tæt på maximalt anbefalede omdrejninger.

Nogle motor fabrikanter opgiver et anbefalede omdrejnings-område, og det er bedst for din motor`s holbarhed at vælge en propel inden for toppen af dette omdrejnings-område .

Din båd`s størrelse og vægt sammen med motorens Hk vil bestemme hvilken propel-størrelse som passer til dine behov.

Propeller sælges med 3-5 blade hvoraf 3 blade er det mest almindelige.
Disse propeller kommer i forskellige varianter med "flad pitch" , "prograsiv pitch", "cupped", "ikke cupped","raked"og high raked.

Prograsive pitch/cupped propeller er de mest almindelige idag. Den prograsive pitch tillader at trække den samme belastning over hele bladets længde, mens en cupped propel giver lidt mere "bid" i vandet, og herved mindsker den luft eller "ventilation" omkring propellen til et minimum.

High Rake, prograsive pitch er mest brugt til rustfri propeller. Den bedste forklaring af "rake" er vinkel-graden af bladene ifht. bagenden.
Hig rake er mest anvendt på højt ydende både såsom racer både m.fl.

Generelt kan man sige, at desto større/højre "rake" desto mere løft i stævnen.

Pitch anbefalinger.

Som en tommelfinger-regel kan en ændring i pitch på 2 resultere i 350-400 omdrejninger. F.eks en pitch/stigning på 15 kører motoren 5600 omdrejninger, mens den samme motor kun kører 5200 omdrejninger med en stigning på 17 ved fuld gas.

Man skal lade sig bemærke at ikke alle propel-fabrikanter med samme pitch vil resulter i de samme omdrejninger.

Diameteren på propellen er en anden faktor som har indflydelse ydeevnen.

I de fleste tilfælde vil en propel mindske diameteren i takt med en større pitch/stigning.
F.eks 13-3/4x15, 13-1/4x17, 13x19, 12-3/4x21

En større diameter med en givet pitch/stigning har en større "blad-flade" og har en tendens til bedre at skubbe en tung last, men som regel resulterer det i en dårligere top hastighed grundet den større modstand af "blad-fladen"

Af samme årsag er en propel med mindre diameter og en givet pitch/stigning en smule hurtigere (mindre træk fra en mindre blad-flade). Den mindre diameter er somregel at foretrække til mindre og lettere både, med undtagelse af højtydene både hvor Ca. halvdelen af propellen køre i vandoverfladen, og derfor foretrækker en større diameter for bedre ydeevne.


At vælge en propel med fast nav/hub eller en udskiftelig.

1. Det fabriks fremstillet gummi nav system (kaldet hub), har været det mest almindelige i mange år. Systemet er fremstillet for at absorbere forskellige former for stød som propellen bliver udsat for. Gummiet inden i navet er designet til at "sprænges" før der sker skader på gearkassen og dens komponenter. Systemet bliver brugt til propeller i rustfrit stål og aluminium.

2. Det udskiftelige nav/hub kaldet "Flo torq", "XHS", ect. er nav som er fremstillet for at mange forskellige fabrikanters propeller kan passe sammen. Dette system tillader en nem udskiftning til en anden propel. Systemet gør også at vi som forbruger kan købe meget billiger propeller oftest ti halvdelen af hvad en propel med fast nav koster. Systemet er derfor velegnet til personer som har et meget forskelligt sejlmønster, i og med at det er noget billiger at købe en propel eks. til trolling og en til fart.

3. Det faste nav "solid hub" (fast nav)bliver fremstillet i den samme proces som propellel, og er derfor en fast del af propellen.
Denne type for nav er mest berettigede på motorer med mange Hk hvor torsion eller moment er for højt til den flexible type nav som nævnt ovenfor, med undtagelse af compisite propeller, som også hører til katogorien "solid hub" da composite også vil gi efter før skader sker på splitter eller andre dele på gearkassen.

V-drev og standard indenbords motorer med skrog-gennemført aksel bruger også disse typer for propeller selvom disse propeller oftest indeholder en anden og blødere legering som tillader at propellen kan ramme bunden uden yderligere skade på motor/skrog.

Dette er ingen videnskab blot et regelsæt man kan vælge at følge. Det bedste "set-up" kommer af utallige ture med forskellige propeller.

Det er altid op til dig selv at fin-tune dine indstillinger på båd/motor/propel
og jeg håber dette vil hjælpe.

Ellers spørg i vores forum


Mvh

Per
 
 
Webmasters e-mail: webmaster@j-s-k.dk
Udviklet af landIT