Jeg kan se at der er nogle stykker som er interesseret i at lære lidt om Motorer og så evt få serviseret deres motor ved samme lejlighed - i fællesskab med kollegaer
. For ikke at folk skal køre længere end højst nødvendig kan vi godt gøre det to steder i jylland - f.eks i nordjylland ( nordenfjords ) og evt i midtjylland et sted hvis der er stemning for det.
hvis tiden tillader det tænker jeg at sammen med lidt motorlære lige kunne vende emnet " søsikkerhed " som " table top øvelse " hvis det har interesse. Det er noget vi gør RIGTIG MEGET ude i skibene og det er faktisk ganske godt.
Det kunne være at vi lave nogle tænkte situationer med f.eks : brand ombord - hvad gør man så ? kollisionmed indtrængen vand - hvad gør man? livstruende personskader - hvordan håndteres det til søs i vores miljø ? Motorstop med slæbning i dårligt vejr - hvordan gøres det i praksis på sikker vis?
Det er bare at vi ganske kort vender disse ting med hinanden således at SKULLE den dag/situation komme , så har man på forhånd gennemtænkt situationen og har derved lettere ved at træffe de rigtige valg, og have det nødvendige udstyr ombord. Det at handle hurtigt og rigtigt kan nem være forskellen på at komme sikkert i havn med skib og besætning - fremfor at tingene udvikler sig til en nødsituation.
For det er meget lettere at tænke klart når man sidder tørt og varmt på land - end når alt udspiller sig i virkeligheden
Den slags øvelser laves der mange af hver måned i handelsflåden og det giver folk en vis " rutine " selv om det er første gang en " ulykke sker i virkeligheden " - så jeg føler det er værd at tænke over - også for os i vores små både, eller rettere især for os.
Håber ikke jeg træder nogen over tærerne med dette - men vi kan ALLESAMMEN blive klogere og bedere til at færdes til søs og dermed gøre det mere sikkert for alle, også dem man som SKIPPER HAR DET MORALSKE OG LOVMÆSSIGE ANSVAR FOR på sin båd.
Carl Henning Team Sea Horse
Redigeret: 8. december, 2012, 09:14 af SEA HORSE