Gratis Torsketur fra Hirtshals

Tekst og foto: David Vestergaard, Team Kingfisher

Ud for Hirtshals ligger noget af Danmarks bedste torskefiskeri. Et fiskeri, der virkelig er værd at køre efter. Og når man så som en rigtig småbådsfisker har en trailerbar båd, er det jo ingen sag at køre fra Djursland til Hirtshals Havn for at søsætte sin båd tæt på et sandt torskemekka. Der er masser af vrag og fiskepladser, der næsten altid kaster torsk af sig. Så den tur tager jeg gerne for at få lidt gratis fisk i fryseren.

Nå, det der med ”gratis” kan måske diskuteres. Der er jo altid lidt spillemandsomkostninger ved enhver hobby, - det gælder selvfølgelig også for småbådsfiskeri. Men inden for det sidste år, er der på tre ture til Hirtshals næsten gået inflation i, hvor ”gratis” de torsk er blevet.

Først inviterede jeg min nabo, Jan, der havde hjulpet mig med traileren, med på en gratis torsketur til Hirtshals. ”Du skal få lov at fange alle de torsk, du kan spise”, lovede jeg. ”Jeg skal nok sørge for bil, båd, havnepenge og grej. Det eneste, du skal have med er madpakken til dig selv”. Det var selvfølgelig et tilbud, der ikke var til at afslå, - og af sted gik det mod Hirtshals.

Vi fik båden sat i vandet og stod ud til fiskepladserne. Her kunne Jan hurtigt lande den første småtorsk. ”Smid endelig den ud”, sagde jeg, ”der er masser af torsk, og torsk under 2 kg gider vi slet ikke at beholde”. Det næste, jeg fangede, var et bundbid. For at få pirken løs, satte jeg motoren i bakgear. Så fangede jeg propellen. Og da jeg derefter tiltede motoren for at få snøren ud af propellen, knækkede messing-teestykket til hydraulikstyringen på et bræt, der lå og skvulpede i motorbrønden, og hydraulikolien stod i en stråle ud over bagsmækken.

Nu var vi pludselig uden navigationsmuligheder. Så måtte vi kalde en anden båd, der stille og roligt bugserede os tilbage til havnen i Hirtshals. Og mens vi sad og spiste vores madpakke på havnen, kunne David så ringe til HTB i Herning for at høre, hvornår man kunne få lavet en ødelagt Baystar-styring på en Flipper. Ingen ”gratis” torsk denne gang.

Da jeg næste gang spurgte Jan, om han ikke havde lyst til at komme med på en revanchetur, mente han, at een af den slags fisketure med David var mere end rigeligt for hans vedkommende.

Så i stedet inviterede jeg min fiskekammerat, Richard, der har et prima åfiskeri efter

bækørred, med på en torsketur. Fra havnen i Hirtshals sejlede vi direkte ud på ”Davids Knold” i flot vejr. Hele Skagerak lå som silke foran os. Torskene huggede på vores pirke og ophængere, så det var en lyst. Ingen undermålere, - og efter bare 2 timer var baljerne topfyldte med pæne torsk. Richard havde aldrig været med til noget lignende og var helt oppe i skyerne.

Resten af dagen sad vi bare i båden og drak kaffe og småsnakkede. Alt gik perfekt, - indtil David i et uopmærksomt øjeblik pludselig så sin pirkestang med det spritnye Daiwa multihjul glide ud over kanten af båden og forsvinde i dybet. Hvor klodset kan man dog være?

Men et uheld kommer sjældent alene. Da vi riggede båden af på ophalerpladsen tabte David desværre sin nye Sony smartphone i 3.000-kr.`s-klassen. Og inden han nåede tilbage for at samle den op, havde Sony`en desværre lige haft en boogietrailer hen over sig. Og så hjælper det åbenbart ikke med panserglas på telefonen, når bagsiden er flad som en pandekage. Ak ja, hvor der handles, der spildes.

 

Her for nylig dristede jeg mig alligevel til at invitere min anden nabo, John, med på en fisketur til Hirtshals. John havde ingen erfaring med den slags. Men jeg lovede ham, at jeg havde helt styr på den slags, og at han nok skulle få en oplevelsesrig tur og alle de torsk, han kunne spise.

Så næste morgen drønede vi af sted op ad motorvejen med Kingfisher på slæb. Vi var spændte som børn. Kort før Ålborg lød der pludselig et ordentlig brag, da det ene trailerdæk eksploderede og rev skærm og det hele med af. Det ruskede selvsagt lidt i bilen, inden vi fik vogntoget bragt til standsning. Traileren stod på fælgen, og 200 meter bag os lå der en slidbane og en trailerskærm i vejsiden. Der røg den fisketur. Øv! Øv!

Så måtte vi have fat i Dansk Autohjælp, der slæbte os på værksted i Ålborg, hvor 2 nye trailerdæk ventede. Vi blev enige om ikke at sige noget til vores koner, som jo gik i den tro, at vi bare hyggede os med at fiske. Men med nogle timers forsinkelse kunne vi trods alt fortsætte turen mod Hirtshals. Vi kom på vandet kort før middag og sejlede igen direkte til ”Davids Knold”, der heldigvis ikke skuffede os. Vejret var fint. Skagerak lå udbredt foran os, og torskene bød sig til, så det var en fornøjelse. John fik sin debut som torskefisker og som gast på Kingfisher, - omend med forhindringer.

På havnen i Hirtshals måtte vi ind og prøve dagens tilbud og købe 5 stk. T-shirts for 100 kr. Bagefter sad vi på havnefronten og delte 2 is, mens dagens mange oplevelser passerede revy. John medgav, at det ganske rigtigt var blevet en oplevelsesrig tur. Vi blev også enige om, at man nok må se i øjnene, at det koster lidt at have ”gratis” fisk i fryseren.