Sommerlaks fra Trollingens Mekka

Nu nærmer vi os så juni, og sommerens varme begynder at sætte ind. Imens står Kingfisher på sin trailer og venter på noget ordentligt trollingfiskeri. I det samme dukker der en mail op fra Wendelboen, der spørger om, David har set, at der stadig bliver fanget godt med laks og ørred oppe på Vänern ? Joe...... det har han godt set, - så måske skulle man lige tjekke en ekstra gang. Og når Wendelboen nu spørger, betyder det så......... ?

 

 

Jovist ! Det betyder at laksefeberen allerede er ved at gribe os begge. Og nu går det stærkt. Team Kingfisher med Wendelboen som gast lyder rigtig lovende. David får pakket sin båd og sit fiskegrej, og Orla får pakket sin camper, og af sted går det mod Mellerud i det svenske.

 

Vi camperer på havnen i Sunnanå. Det er en flot lystbådehavn lige ud til Vänerns skærgård med særskilt plads til ”husbilar”, en god isætningsrampe og masser af bådpladser. Havnefogeden anviser vores pladser og lover også, at han vil låse op til renserummet og måske endda til fryseren, - hvis han får tid.? Desværre viser det sig, at der hverken er strøm eller vand på den camperplads eller på den bådplads, vi får anvist. Ikke lige, hvad vi havde forventet. Men i en veludstyret camper kan man jo køre på gas i stedet, såe.............

 

Næste morgen vågner vi begge med hovedpine af gasudluftningen fra gaskøleskabet, der lige så stille har smøget sig ind ad vinduet, mens vi sov. Nu er det på tide, at de danske vikinger træder i karakter. Så det ender selvfølgelig med, at vi bryder alle svenske regler og flytter lige hen foran ”Camping forbudt-skiltet”. Når vi så får splejset vores fælles arsenaler af kabler sammen, kan vi lige nå de 75 meter ud til stikket på nærmeste bro og få sat noget strøm på camperen.

 

Med laksefeberen hængende i kroppen, kan vi næsten heller ikke vente længere på at få snøren i vandet. Vi sejler ud gennem den flotte skærgård i en frisk nordøstenvind med god sø og sætter grejerne ved Topgrund. Vi kører med 8 overfladestænger med woblere på mine planerboards og 2 stænger med blink i 15 og 20 fods dybde på riggen. Det kører rigtig fint.

 

 

På vej ned mod Jeppes grund får vi den første sømkasse (læs gedde). Kort efter hugger turens første laks på Guldmakrellen. Og snart kan vi lande en smuk lille laks over målet på 2,2 kg. Så er vi i gang venner! Der ryger da også lige et par SMS`er af sted til et par af fiskevennerne hjemme i Danmark. De skulle jo helst blive lidt misundelige.

 

Mere bliver det ikke til på førstedagen. Og på andendagen går der for alvor ged (læs gedde) i det. Vi løber ind i den ene store grumme gedde efter den anden, som vi selvfølgelig ret beset ville have været kæmpe stolte af, hvis det havde været hjemme ved åen, vi kunne lande sådan nogle mosgroede krokodiller på stribe. Vi omdøber dagen til: ”St. Geddedag”.

 

 

Efter aftensmaden ringer vi til Einar, den lokale legende med hjemmesiden www.trollingensmecka.se og spørger om, hvor det egentlig er, vi skal finde de laks. Det skal jeg forklare jer, siger Einar, og 20 minutter senere sidder han foran os i camperen og snakker løs. Vi har ikke lige et søkort ved hånden, men Einar får noget tegnepapir og en dåse tudser, som Orla har stående til børnebørnene, - og så begynder Einar ellers at tegne og fortælle. Vänern med sine mange grunde og fiskesteder bliver tegnet ind i 3 forskellige farver, mens der stadig føjes flere mærker og medfølgende tegn og historier til. Til sidst har vi, hvad man bedst kan sammenligne med en overbroderet børnetegning, som vi hverken kan finde hoved eller hale i. Men hyggeligt er det i hvert fald.

 

Tredje dag er det møgvejr og regnvejr. Dagen bliver brugt til indkøb, middagssøvn for de to ældre herrer og en hyggelig middag på Thai Restaurant i Mellerud.

 

Fjerde dag oprinder med bedre vejr. Vi er laksesultne som aldrig før. Mens vi forventningsfulde sejler ud på Vänerns blanke vand, siger Orla pludselig: ”Sørens også, nu glemte vi Einars tegning, - så er det jo ikke godt at vide, hvor de laks befinder sig.” Nå, skidt ! Så bliver vi jo lige som nød til at tage fisketuren efter gehør. Og i dag skal der fuld knald på, så vi undgår de gedder.

 

Det skulle vise sig, at være en rigtig god ide. Og jeg skal da love for, at vi får kontakt med de sølvblanke. Den første laks, der hugger på en overfladewobler, må være på mindst 10 kg. Efter et gevaldigt hug og et længere udløb bliver den til sidst stående 200 fod bag Kingfisher og giver sig ikke mere. David kæmper længe med fisken. Stangen står spændt som en flitsbue, og vi konstaterer, at man kan spille: ”Lille Peter edderkop” på den højspændte fiskesnøre. Til sidst må vi krybe til korset og hive alle stænger og planerboards ind. Nu kan vi så småt begynde at bakke hen mod fisken, mens linen hele tiden holdes stram. Vi får varmen, men det hjælper! Og sandelig om ikke de to fiskeveteraner lidt senere ser det imponerende syn af en fejlkroget ørred på hele 2,6 kg !! Jamen, det er jo da også en rigtig fin spisefisk, konstaterer vi tørt.

 

 

 

Derefter går det slag i slag. Næste fisk hugger på et kobber Flutter Chuck blink fisket på riggen i 20 fods dybde. Det bliver til en flot ørred på 80 cm og 5,6 kg. Nu kører det, venner! Vi får desuden 2 pæne sølvblanke laks mere med største på 3,6 kg. Da vi kommer i havn er Orla og David så trætte, at vi ikke selv kan bære alle vores fisk i land. Heldigvis kan man jo så flåde dem ind til land i Kingfishers store balje. Nu mangler vi bare at få renset vores fisk.

 

 

Nu er der bare det ved det, at renserummet ligger i den anden ende af det store havnekompleks, hvor man ikke lige kan sejle til. Så da vi ikke har kræfter til at bære dem så langt, spørger vi havnefogeden, der nysgerrigt er kommet til for at se vores flotte fangst, om han ikke lige kan gøre 2 ældre herrer en tjeneste og køre dem over til renserummet på sin 3-hjulede knallert med lad. Men desværre, - det gider han ikke lige. (Ingen 6-pack til ham, skal vi hilse og sige !) Nå, så må vi bære fiskene op til bilen og køre dem de ca. halvanden km uden om bebyggelsen og hen til renserummet.

 

 

Renserummet er meget nyt og moderne indrettet, bl.a. med affaldskværn i stålvaskens afløb. Endelig kommer fiskene på rensebordet og filetteringen kan begynde. Da David trykker på knappen til den elektriske affaldskværn går lys og det hele ud øjeblikkeligt. Den kværn er vist kun beregnet til indmad fra børnenes aborrer. Snart sejler det hele i blodigt vand, mens affaldet ryger i en af Davids sorte sække. Nu tropper havnefogeden op, og på spørgsmålet om fiskeaffaldet trækker han på skulderen og foreslår containeren bag havnekroen i den anden ende af bebyggelsen. Men her slipper Davids tålmodighed op, og den sorte sæk med fiskeaffald bliver demonstrativt smidt hen i hjørnet af det meget fine renserum. Sidste gang noget lignende skete, blev rummet låst ned i årevis, og ikke ti vilde trollingfiskere formåede at få det låst op igen, kunne Einar senere fortælle. Måske er de danske trollingfiskere slet ikke i så høj kurs hinsidan, som vi gik og troede.

 

 

Til gengæld havde Orla i mellemtiden kreeret en rigtig dansk bøf med nye kartofler og bløde løg samt et godt glas rødvin til. Lige hvad to trætte trollingfiskere trænger til. Einar kommer og spiser med, og dagens mange hændelser bliver fortalt. Uden for græsser Canadagæssene på plænerne, mens folk sidder og griller rundt omkring i den lune svenske sommeraften. En råbuk kommer spadserende og efter at have set på Havnekroens menuskilt, lunter den hen og fejer op ad et træ på plænen bag os. Freden har igen sænket sig over havnen i Sunnanå.

 

De sidste dage bliver det næsten alt for varmt for både fiskere og fisk. Der er ikke mange trollingbåde ude. Kun gedderne og undermålerne holder os til stadighed beskæftiget. På Kingfisher kommer solsejlet op, og shortsene bliver fundet frem. Men det skulle da også være et skarn, der kunne finde på at beklage sig over at sejle rundt på så smukt et vand i det herligste sommervejr, man næsten kun kan drømme om her i det Skandinaviske.

 

 

Og festen slutter faktisk med ny bådrekord for ørred på Kingfisher. Midt i sommervarmen lander vi nemlig en stor flot ørred på 84 cm og 6,0 kg taget på en Challenger overfladewobler. Vi kan kun gratulere hinanden.

 

 

Så alt i alt blev det en meget fin tur. Og sommerlaks kan man altså godt finde i Trollingens Mekka hinsidan, når man for alvor satser på det.

 

 

 

Med lystfiskerhilsen

 

David/Team Kingfisher